7. juli 2010 - Tid til vaccinering

Tidspunktet for vaccination af de dyr, der skal vaccineres mod både Hvalpesyge og Virusenteritis nærmer sig. I år er der heldigvis igen to udbydere af kvalitetsvacciner, NordVacc og United Vaccines, siger Torben Nielsen.

United Vaccines var i mange år hovedleverandør af minkvacciner til Danmark med Biovac (ren virusenteritis) og Endivac (hvalpesyge og virusenteritis), men fabrikken måtte vige pladsen for en ny motorvej. Det har taget 4 år at bygge en ny fabrik i Madison, USA og få den EU godkendt. Fabrikken er specialiseret i at producere vacciner til mink, primært til Danmark og Holland. Den gamle stab af medarbejdere er flyttet over til den nye fabrik, som sikkerhed for den velkendte ensartede og høje kvalitet.

Kopenhagen Fur og Biovet, der repræsenterer United i Danmark, indgik i foråret en aftale, som sikrer, at priserne på vacciner i Danmark endelig kommer på niveau med priserne i Holland. Endivac kan således købes til kr. 2,60 pr. dosis fra flere forhandlere. Det betyder, at vaccinerne samlet bliver cirka 5 millioner billigere i 2010 i forhold til 2009, hvor NordVacc var den eneste udbyder. Det er vi vældig godt tilpas med siger Torben Nielsen.

Jeg håber, at medlemmerne vil støtte op omkring aftalen, således at United igen bliver fast leverandør af minkvacciner.