| Avler

Link til priser og vaccinationspunkt

Så er det igen tid at tænke på sommervaccination!

Sygdomssituationen
Hvalpesygen har ikke vist sig siden september 2007, hvilket er meget glædeligt. Desværre viser erfaringerne, at når en gunstig situation med hensyn til en bestemt sygdom har varet i nogle år, begynder interessen for rationel, systematisk forebyggelse, herunder et hensigtsmæssigt vaccinationsprogram, ofte at dale. Lad det ikke ske!

Virusenteritis forekommer tvivl hyppigere end i de relativt få tilfælde, hvor diagnosen bliver bekræftet laboratoriemæssigt. Udbruddenes geografiske fordeling tyder på, at risikoen for at få sygdommen er nogenlunde lige stor, uanset hvor i landet man befinder sig.

For den enkelte farm er risikoen for udbrud af smitsom lungebetændelse stort set uforudsigelig. Den bakterie, som forårsager sygdommen, findes konstant i miljøet på alle pelsdyrfarme; men da alvorlige udbrud normalt kun forekommer fra sidst i september til udgangen af november, må vejrliget antages at have en vis indflydelse på sygdommens fremkomst og forløb i den enkelte besætning.

Risikoen for botulisme er stort set nul for farme, som ikke anvender foder med indhold af råt slagteaffald. Hvor stor den er for farme, som anvender ubehandlet slagteaffald, vides ikke. Derimod kan det med næsten 100 procents sikkerhed forudsiges, at skulle sygdommen vise sig, vil følgerne være katastrofale.

Hvem bør vaccinere
Valg af vaccinationsstrategi bør drøftes med den praktiserende dyrlæge. Generelt må det tilrådes, at alle minkfarme sommervaccinerer hvalpene mod virusenteritis, fordi det virus, som forårsager sygdommen, efter alt at dømme konstant er til stede i mange minkbesætninger. Men når dyrene holdes vaccineret, mærkes tilstedeværelsen i reglen ikke. I farme, som ikke har vaccineret mod virusenteritis, skal man altid have denne sygdom i tankerne ved forekomst af diarré blandt hvalpene i perioden fra juli til oktober. Selv om sygdommen ofte kun giver anledning til ringe dødelighed, kan den medføre et ikke ubetydeligt indtægtstab på grund af nedsat skindstørrelse og skindkvalitet, især hvis der kommer udbrud i sensommeren og efteråret.

Hvad hvalpesyge angår, må vaccination for de fleste farmes vedkommende på nuværende tidspunkt nærmest betragtes som en slags forsikring. Såfremt ALLE avlsdyr blev vaccineret mod hvalpesyge sidste vinter, kan vaccination mod hvalpesygen evt. undlades. Situationen kan imidlertid hurtigt ændre sig. Og dukker sygdommen op i ens område hen over sommeren, bør hvalpene naturligvis straks vaccines. I øvrigt skal den forholdsvis beskedne risiko for at få hvalpesyge, vejes op mod de alvorlige konsekvenser, som et udbrud af sygdommen kan indebære. Husk i øvrigt, at hvalpesyge stadig er en anmeldepligtig sygdom, dvs. hvis der i farmen optræder kliniske tegn, som giver anledning til mistanke om en af sygdommene, skal dyrlægen tilkaldes.

Rutinemæssig sommervaccination mod smitsom lungebetændelse er ikke udbredt i her i landet. Kun når ALLE dyr i besætningen vaccineres, dvs. både hvalpe og ældre dyr, vil beskyttelsen ifølge laboratoriets erfaringer være tilstrækkelig til at forhindre udbrud i risikoperioden, dvs. i efterårsmånederne. Her i landet er aldrig set udbrud i korrekt vaccinerede besætninger; men fra andre lande, bl.a. Holland, er rapporteret om udbrud i farme, hvor alle dyrene angiveligt var regelret vaccineret. Alt andet lige er risikoen for et alvorligt udbrud antagelig størst på farme med høj koncentration af dyr, specielt når dyrene holdes i lukkede haller og/eller i etagebure. Begge dele er mere udbredt i Holland end i Danmark. I Holland er sygdommen meget frygtet, og der vaccineres mod den i stort set alle farme.

Farme, som anvender foder indeholdende ikke-varmebehandlet slagteaffald fra fjerkræ, bør ubetinget vaccinere mod botulisme.

Hvem SKAL vaccinere
Vaccination mod hvalpesyge er lovbefalet for farme, hvor der pelses for andre farme eller modtages uskrabede skind udefra. Vaccination gælder ALLE pelsdyr på farmen og skal foretages hvert år i perioden 16-31. juli. Desuden skal alle dyr, som indsættes i sådanne farme, være vaccineret inden for det seneste år og mindst 14 dage forud.

Vaccinationstidspunkt
Laboratoriets anbefalinger fremgår af tabellen. Vaccination inden fravænning vil i reglen ikke give tilstrækkelig beskyttelse mod sygdom, fordi dyrenes immunsystem først er fuldt udviklet ved 6-7 ugers alderen. Fastsættelse af vaccinationstidspunktet for minkhvalpene afhænger desuden af tævernes vaccinationsstatus, fordi hvalpe født af tæver, der er vaccineret i den forudgående sæson, modtager antistoffer via modermælken. Antistofferne beskytter hvalpene i de første uger efter fødslen. Desværre bevirker deres tilstedeværelse også, at vaccination ikke er effektiv i denne periode. Antistofferne nedbrydes efterhånden; men indtil de når ned på et passende lavt niveau, vil de blokere for vaccinernes effekt. Uheldigvis kan dette indebære, at mængden af modermælksantistoffer hos hvalpene i en periode vil være utilstrækkelig til at beskytte dem mod sygdom, men på den anden side er for høj til at sikre acceptabel beskyttelse via vaccination.

Hvordan skal man vaccinere
Vaccine skal straks efter modtagelsen anbringes i køleskab, og skal forblive dér indtil anvendelsen. Det er klogt af og til at kontrollere temperaturen i køleskabet – den skal være mellem 2˚ - 8˚. Vacciner må under ingen omstændigheder fryses!

Læs ALTID instruktionen på indlægssedlen, som følger med vaccinen! Kombinationsvacciner består af en fast- og en flydende del, som blandes umiddelbart før brug. Sammenblandingen foretages ved at stikke den korte ende af dobbeltkanylen gennem proppen på beholderen med den flydende del. Derefter vendes beholderen på hovedet, og kanylens lange ende stikkes gennem proppen på beholderen med vaccinens faste del. I denne findes et undertryk, som er tilstrækkeligt til at suge alt - eller stort set alt - væske ind i flasken i løbet af få minutter. På grund af risikoen for forurening af vaccinen må propperne på beholderne ikke fjernes før sammenblanding. Vacciner, som ikke fra fremstillerens side er beregnet til at skulle blandes, MÅ IKKE blandes, men skal gives hver for sig.

Inden vaccination startes, skal alt tørstof være fuldstændigt opløst. For at forhindre bundfald skal beholderen under brugen omrystes let med jævne mellemrum. Det gælder specielt for vaccine mod smitsom lungebetændelse, da denne bundfælder meget hurtigt. Brugsfærdig opløsning har kort holdbarhedstid. Længden af denne periode varierer for de forskellige vacciner - læs indlægssedlen!

Dosis er 1 ml, hverken mere eller mindre! Vaccinen skal indsprøjtes lige under huden – hos mink i reglen på indersiden af låret.

Ved vaccination af mange dyr kan det ikke undgås, at en kanyle af og til bliver forurenet med bakterier, hvilket kan give anledning til infektion omkring injektionsstedet. For at nedsætte denne risiko bør der jævnligt skiftes kanyle, mindst for hvert fag. Hyppigt kanyleskift er desuden nødvendigt, fordi éngangskanyler hurtigt mister skæret, så der kræves mere kraft til at trænge gennem huden; herved øges risikoen for at indsprøjte vaccinen i muskulaturen - og hermed også risikoen for bylder. Anvendes ikke automatsprøjte, skal der bruges en separat kanyle til fyldning af sprøjten. Denne kanyle skal blive siddende i proppen af beholderen, til den er tom.

Indkøb af vaccine
Vacciner, som anvendes i Danmark, SKAL være indkøbt her i landet, dvs. enten på apotek eller på Veterinærinstituttet, København. Vacciner skal bestilles gennem den praktiserende dyrlæge. Normalt vil det være billigst at få vaccinen leveret direkte fra apotek eller Veterinærinstituttet, København, og selv afregne med leverandøren.

De amerikanske vacciner, dvs. Biovac vet (virusenteritis), Endivac vet (virusenteritis og hvalpesyge), og Distemink vet (hvalpesyge) vil komme på det danske marked i begyndelsen af maj. Pelsdyravlerforeningen har indgået en aftale med producenten, som skal sikre sikre, at vaccinepriserne kommer til at ligge på samme niveau som i Holland, hvor priserne hidtil har ligget noget under de danske.

Vis rettidig omhu!
Erfaringerne viser, at forebyggende vaccination gennemgående er et meget effektivt middel til undgåelse af udbrud af smitsom sygdom. Men selv det mest hensigtsmæssige vaccinationsprogram vil i bedste fald kun indebære, at der ikke opstår væsentlige tab i en farm forårsaget af de smitstoffer, programmet omfatter. Regelret vaccination vil modvirke opformering af smitstoffer blandt dyrene, men kan ikke forhindre indtrængen af smitstoffer i farmen. Derfor udgør vaccinationsprogrammet for en farm kun én af bestanddelene i dens smittebeskyttende foranstaltninger. Blandt de øvrige ingredienser kan nævnes foranstaltninger til undgåelse af smittefarlige kontakter, bl.a. en fornuftig politik vedrørende besøgende og ved indkøb af avlsdyr.

Til slut: Vaccination er ikke ufejlbarlig! Husk derfor at holde øjnene åbne. Og tøv ikke med at søge dyrlægeassistance, hvis der hos noget dyr observeres tegn, der leder tanken hen på smitsom sygdom. Specielt hvalpesygen kan vise sig i mange forklædninger!

Yderligere information vedrørende vacciner og vaccination kan fås ved henvendelse til Claus M. Willadsen, Dansk Pelsdyr Laboratorium, tlf. 43 26 10 07.