Udenfor bekæmpelseszonen
Levende dyr må kun flyttes, samhandles eller eksporteres, hvis de kommer fra et pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som ikke er beliggende i en kontrolzone. Ved enhver flytning af levende dyr mellem pelsdyrhold, skal afsenderen og modtageren sørge for, at dyrene ledsages af en dateret og underskrevet flytteattest som er gyldig i 3 mdr. Før flytning af pelsdyr, skal der altid foretages blodprøveundersøgelse af de dyr der skal flyttes til anden farm, også selv om farmen ejes af samme avler. Undtaget herfra er flytning af hvalpe frem til 15. august; i disse tilfælde skal moderdyrene være undersøgt. Til brug ved udstedelse af flytteattest har Dansk Pelsdyr Laboratorium brug for følgende oplysninger: Navn, CHR nr, farm nr, konto nr og antal dyr, for både afsender- og modtagerfarm. Oplysningerne noteres på en flytteliste, som rekvireres sammen med blodprøvematerialet, og indsendes med blodprøverne.
Indenfor bekæmpelseszonen
Det er forbudt at flytte levende pelsdyr ud af en bekæmpelseszone, medmindre dyrene samhandles eller eksporteres.
Levende pelsdyr må kun flyttes, samhandles eller eksporteres, hvis de kommer fra et pelsdyrhold med plasmacytosefri status. Ved samhandel eller eksport af levende pelsdyr fra bekæmpelseszonen skal dette foregå på en måde, så smittespredningen til andre områder af landet undgås. Dyrene skal være testet fri for plasmacytose inden for de seneste 4 uger, dog 8 uger for drægtige tæver, inden de, flyttes samhandles eller eksporteres, medmindre dyrene eksporteres direkte ud af bekæmpelseszonen uden transport gennem resten af Danmark.
Hanner anvendt til parring må ikke omsættes i perioden 10. marts til 15. april. Skal dyrene flyttes efter denne dato skal de blodprøveundersøges før flytning. Dette er gældende både inden- og udenfor bekæmpelseszonen.
Bestemmelser vedrørende ind- og udførsel af pelsdyr
Flytteliste
Link til online flytteliste