Har du husket at tilmelde dig vores sms-service?

Selvom rigtig mange avlere allerede har tilmeldt sig Kopenhagen Furs sms-service, vil vi gerne minde ikke-tilmeldte avlere om denne service.

Hvad får du
Kopenhagen Fur udsender løbende salgsresultaterne under auktionen som sms-beskeder på din mobiltelefon. Sms-servicen er gratis.

Sms’erne vil blive udsendt for hver solgt hovedtype i mink, når salget af typen er afsluttet, og de vil indeholde oplysninger om type, salgsprocent, gennemsnitspris, toppris og afvigelse.

Sådan tilmelder du dig
For at tilmelde dig, skal du sende en sms med teksten ”pris dk start” til nummeret 1231. Du vil herefter modtage en sms, der bekræfter tilmeldingen. Tilmeldingen skal foretages fra den mobiltelefon, du ønsker at modtage sms’erne på.

For at framelde dig igen, skal du sende en sms med teksten ”pris dk stop” til 1231. Du vil modtage en sms, der bekræfter frameldingen.

Du behøver ikke at til- og framelde dig for hver auktion. Når du én gang har tilmeldt dig, vil du automatisk modtage sms’erne hver gang, der er auktion hos Kopenhagen Fur.