Halmafbrænding

I Danmark er der generelt forbud mod halmafbrænding. Det har dog ofte været diskuteret, om dette forbud også gælder for redekassehalm. Det skal derfor præciseres, at det ikke er tilladt at afbrænde halm fra pelsdyrfarme – hvad enten halmen indeholder gødning eller ej.

Halmen fra farmen skal altså enten håndteres

1) som gødning, d.v.s. at halmen skal oplægges på møddingsplads, tilføres gyllebeholder eller udbringes og nedmuldes på marker

eller

2) som affald - hvis der ikke er gødning i den - d.v.s. at halmen skal afbrændes på kraft- og varmeproducerende anlæg, hvilket omfatter alt fra brændeovne til kraftvarmeværker.

Reglerne om afbrænding om halm kan ses nedenfor.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.