Dansk pelsdyravl står i en stærk position i den internationale konkurrence om produktion og salg af minkskind

Erhvervets organisering er unik i en global sammenhæng. Dansk pelsdyravl har en stærk organisering med tæt samspil mellem auktionshus, forskning, rådgivning, foderproduktion, erhvervspolitisk interessevaretagelse med mere. Organiseringen skaber udvikling og en meget høj  grad af vidensdeling blandt danske pelsdyravlere. Dette ses ikke i tilnærmelsesvis samme grad i de andre minkproducerende lande.